På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Årsdag 2017: Tilfredse deltagere tog godt i mod ny form for årsdag

Deltagerne var meget tilfredse med TMI’s Årsdag og vil anbefale andre at deltage i kommende arrangementer, viser evalueringerne fra dagen

Træ- og Møbelindustriens Årsdag var i år en lidt anderledes oplevelse end tidligere år. Personer fra virksomhederne stod selv for oplæg om bl.a. internetsalg, maskininvesteringer og kundekontakt, og alle deltagere bød ind med erfaringer og spørgsmål i mindre grupper med karakter af workshops.

Årsdag med nerve

TMI har helt bevidst valgt at afprøve en anden form for årsdag, hvor der er mere fokus på netværk og på virksomhedernes helt konkrete problemstillinger.

”Hvis vi kan ramme en nerve med udgangspunkt i virksomhedernes egne forretningsmæssige udfordringer og muligheder, så vil der være noget på spil og masser af inspiration og viden at hente for vores virksomheder. Det er ved vi fra TMIs erfa-grupper inden for hhv. ledelse af supply chain, ledelse af kvalitet, og ledelse af produktivitet og salg til arkitekter,” siger Peter Lykke Fick, som er en af hovedkræfterne bag årsdagen i 2017. Han fortsætter:
”Og hvis der ovenikøbet er god adgang til at netværke i det store fællesskab af mange ligesindede virksomheder fra egen branche, så håber vi, at medlemmerne både har lyst til at deltage – og tage deres kollega med.”

Stor tilfredshed

Deltagerne tog godt i mod den nye tilgang til årsdagen i deres evalueringer, hvor alle respondenter angiver, at de generelt er meget tilfredse eller tilfredse med dagen, dens emner og form. Og et overvældende flertal angiver, at de helt sikkert vil anbefale andre at deltage fremover.

Se også: Link til 10 gode råd om internetsalg + Kom tættere på din kunde – på et tidligere tidspunkt i linkboksen til højre.

Skrevet af:
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3776
Mobil: +45 3091 9269
E-mail: diridi.dk
PUBLICERET: 28-06-2017 OPDATERET: 28-06-2017