På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

TMI inviterer Folketingets byggeordfører til temamøde om træ

Træ- og Møbelindustrien, Dansk Skovforening, Dansk Træforening og Træinformation har inviteret Folketingets byggeordførere til møde om temaet ”Mere træ i byggeriet giver store klimagevinster”. Skriv til os, hvis du har input til mødet

Målet med mødet er en uformel drøftelse af klima- og ressourcepotentialet ved at bygge med træ og at få aflivet nogle af de myter og barrierer, der eksisterer om træbyggeri. Ordførerne vil bl.a. få mere viden om skoven, hvor ressourcen kommer fra, og hvordan bæredygtig skovbrug er en forudsætning for bæredygtigt træbyggeri.

Ordførerne vil blive opdateret på nyeste tendenser for brug af træ i byggeriet, herunder hvordan byggesektoren har gode muligheder for at bidrage til Danmarks klimaplan, og hvordan fokus på træbyggeri kan afhjælpe andre ressourceudfordringer, som fx knaphed på sand og grus.

Fagfolk fra bl.a. Københavns Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut og arkitektfirmaet C.F. Møller vil stå for det faglige indhold.

Temamødet foregår 27. januar 2019.
Har du ideer eller input til emner, der vil være oplagt at tage op med politikerne, så skriv meget gerne til Simon Auken Beck på siabdi.dk.

Kontakt
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3411
Mobil: +45 2671 9651
E-mail: siabdi.dk
PUBLISHED: 13-12-2018 LAST MODIFIED: 13-12-2018