På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Kom tættere på dine kunder med crowdsourcing

Få ideer direkte fra slutbrugeren – også ganske utraditionelle ideer, som virksomheden måske ikke selv kan få øje på med metoden crowdsourcing. Her får du de 3 vigtigste spørgsmål og svar fra TMI’s Årsdag, hvor Daiana Fobian Nielsen fra Danish Crowdsourcing gjorde deltagerne klogere på crowdsourcing

Hvad er crowdsourcing?
Crowdsourcing er en metode hvor du som virksomhed kan få nye idéer ind eller konkrete udfordringer løst ved at involvere en crowd i form af en åben indkaldelse der typisk foregår via. Internettet.

1. Hvordan kommer man i gang, og hvor finder man sin crowd”?
Daiana Fobian Nielsen: Crowdsourcing kan benyttes enten ved, at man etablerer egen platform og distribuerer en udfordring, man ønsker løst via. fx sociale kanaler, og på den måde skaber sin crowd, eller ved at benytte en af de mange eksisterende platforme såsom Tongal, eYeka, Innocentive eller danske VIA Connect. Det er ofte en god idé at starte med et pilotprojekt, hvor man kan teste metoden af.   

2. Hvordan får man folk til at deltage? Og hvad er en passende belønning?
Daiana Fobian Nielsen: Det er vigtigt at huske, at deltagere motiveres af forskellige ting, og ofte ser vi en kombination af indre og ydere motivationsfaktorer, dvs. at man deltager, fordi man synes en udfordring er sjov, at man gerne vil samarbejde med en virksomhed omkring opgaven, eller fordi der er mulighed for at vinde en pengepræmie.

3. Hvordan skal man forholde sig til IP-rettigheder?
Daiana Fobian Nielsen: Der er forskellige modeller i forhold til, hvordan man kan bruge crowdsourcing. Nogle crowdsourcing-konkurrencer er åbne, hvor alle idéer er offentlige, og crowden kan samarbejde om at forbedre idéerne og andre konkurrencer er lukkede, fx hvor virksomheden søger en løsning, men ikke ønsker, at alle i crowden kan se de indkomne idéer. I crowdsourcing-konkurrencer ses det ofte, at vinderen får en økonomisk præmie mod at virksomheden overtager IP-rettighederne på idéen, og andre modeller kan være at IP-rettighederne deles virksomheden og idémageren imellem. Dette skal være tydeligt skitseret, når man benytter crowdsourcing.

Du kan hente hele Dianas præsentation i linket til højre. Her kan du læse meget mere om forskellige cases, ligesom der er eksempler på platforme, der kan bruges.

Såfremt du ønsker at lære mere, så se evt. www.danishcrowdsourcing.org. Er du en mindre eller mellemstor virksomhed, kan du ligeledes læse mere om projektet SMV Crowdsourcing Lab på www.smvcrowdsourcinglab.dk, der er et fuldt finansieret forløb af Industrien Fond, hvor du kan få konkrete værktøjer til at bruge crowdsourcing i din virksomhed og komme i et netværk med andre SMV’er, der bruger crowdsourcingmetoder. Indtil videre har to af Træ- og Møbelindustriens medlemmer tilmeldt sig forløbet.

Læs også historien om hvordan Sørensen Læder har brugt crowdsourcing - du finder link herunder.

Skrevet af
Kontakt image
Sekretær
Tlf: +45 3377 3405
E-mail: handdi.dk
PUBLISHED: 06-07-2017 LAST MODIFIED: 07-07-2017