På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Har du styr på din virksomheds designrettigheder?

50 virksomheder fik mere styr på begreber som designregistrering, bevissikring, blokering af hjemmesider og SØIKs nye IP-taskforce på to seminarer om designrettigheder, som TMI arrangerede i samarbejde med advokatfirmaet Kromann Reumert

Danske virksomheder taber hvert år 8,6 milliarder kroner, og Danmark mister 5.000 arbejdspladser, fordi danske varer bliver kopieret og solgt videre til forbrugerne. Ifølge EU’s kontor for Intellektuel Ejendomsret bruger en gennemsnitlig virksomhed i EU med under 50 ansatte årligt 630.000 kroner på at overvåge og håndtere krænkelser af deres IP-rettigheder.

De 50 fremmødte virksomheder til TMI’s to seminarer om designrettigheder havde masser af gode grunde til at møde op og blive klogere på, hvordan de bedst sikrer deres rettigheder, så de kan tage kampen op mod kopister. TMI samarbejdede med advokatfirmaet Kromann Reumert om afholdelsen af de to seminarer, som blev holdt i henholdsvis København og Aarhus.

Deltagerne blev klogere på:

At spotte en designkrænkelse
De fire gældende regelsæt for designbeskyttelse blev gennemgået: EU-designret, nationalt designret, ophavsret og markedsføringsret. En tilbagevendende pointe var at have en klar strategi for at sikre sine designs, inden virksomheden sender dem ud i handlen. Og at designregistrering er en rigtig god metode til at sikre sine rettigheder.

Du kan selv blive klogere på regelsæt og designregistreringer i tre podcasts udgivet af Kromann Reumert:

Podcast Designbeskyttelse 1

 

Podcast Designbeskyttelse 2

 

Podcast Designbeskyttelse 3

Metoder til at sikre sig beviser
Ved fogedrettens hjælp kan virksomheder sikre sig beviser, hvis man har en formodning om, at en anden virksomhed kopierer ens varer. Eksempelvis kan fogedretten få adgang til ordrebøger, lager, fakturaer mv. via en aktion, som kan minde om en civilretslig ransagning hos virksomheden. En krænket virksomhed kan også ved fogedrettens hjælp få udstedt et midlertidigt forbud, som fx kan handle om, at en kopierende virksomhed ikke må sælge sine varer. Begge dele kræver naturligvis, at den krænkede virksomhed kan sandsynliggøre for domstolen, at der er tale om en krænkelse af rettigheder. Og begge dele kræver bl.a. grundig juridisk forberedelse.

Kopikampen bliver stadig større
PP Møbler bliver stadig mere hårde i filten i virksomhedens holdning til kopiering. PP Møbler producerer bl.a. et udvalg af Wegener-møbler og oplever, at opgaven med at sikre sig mod kopier bliver stadig større. Virksomheden bruger bl.a. ophavsretten, designregistreringer og toldanmodninger til at stoppe kopister, men er også meget begejstrede for samarbejdet med Rettighedsalliancen, både fordi de her blokerer ulovlige hjemmesider med fx kopiprodukter, og fordi alliancen giver bedre muligheder for at samarbejde i møbelbranchen og på tværs af brancher.

At det nytter at stå sammen
Rettighedsalliancen er interesseorganisation med 100.000 medlemmer inden for kreative erhverv. Alliancen søger politisk indflydelse, laver oplysningsarbejde, samarbejder med myndigheder mv. og hjælper medlemmerne med at håndhæve deres rettigheder. Bl.a. overvåger Rettighedsalliancen mange hjemmesider og fora, som fx sælger møbler – og dermed også potentielle kopimøbler. Alliancen har stor succes med at få blokeret ulovlige hjemmesider (dvs. teleudbyderne lukker hjemmesiden), så kopisterne simpelthen mister deres distributionskanal.

Læs mere om Rettighedsalliancen her

Politiet opruster med en IP-taskforce
Politiet har samlet sin indsats til at forfølge overtrædelser af IP-rettigheder i en enhed hos SØIK (statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet, også kendt som bagmandspolitiet).
Målet er bl.a. at samle samt opbygge specialviden og at nedbringe sagstiden. IP-taskforcen hos SØIK behandler udelukkende strafferetslige sager, dvs. hvis der er tvivl om, hvorvidt en fx designrettighed er krænket, skal det først afklares ved en civile domstol. SØIK tager små som store sager, og alle med en relevant sag er velkomne til at henvende sig.

Kontakt SØIK

Kontakt
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3776
Mobil: +45 3091 9269
E-mail: diridi.dk
PUBLISHED: 08-11-2018 LAST MODIFIED: 08-11-2018