På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Tysk møbelhandel i fremgang

I 2016 købte tyske forbrugere møbler for 33,73 mia. Euro – og hermed overgik den tyske møbelhandel sit salg fra 2015 med 2,7%. Møbelhandlen har blandt andet haft held med at sælge via internettet, viser en rapport udarbejdet af EHI Retail Institute i Køln.
Møblerne klarer sig bedre end den samlede tyske detailhandel, der i 2016 kun opnåede et plus på 2,4 %.

Væksten i det forgangne år ligger på niveau med resultaterne i 2011 og 2012. I 2013 gik møbelhandlen en anelse tilbage med et minus på 1,1 % og i 2014 gik man igen frem med 1,4 %.

Ser man på de enkelte segmenter indenfor møbelhandlen så kunne møbelforbundene øge omsætningen med 1,9 % til 20,36 mia. Euro, i 2015 så man dog en større vækst, nemlig 3,0 %. De uafhængige møbelhandlere kunne notere sig en stigning i omsætningen på 3,5 % til 5,36 mia. Euro. Også her var udfaldet i 2015 med et plus på 7,0 % noget tydeligere. Den samlede møbelfaghandel opretholdt sin markedsandel på 76,3 %, heraf går 60,4 % til møbelforbundene, mens de uafhængige står for 15,9 % af markedet. Siden 2013 har forbundene dog til stadighed mistet markedsandele.

De fysiske møbelforretninger har satset yderligere på e-handel i forhold til de foregående år. Mange forretninger driver således nu egne netbutikker eller er repræsenteret på eksterne platforme. Ved denne videreudvikling af den digitale omstillingsproces til Cross-channel-handel kunne der genereres yderligere omsætning ad denne kanal.

Via postordrehandel med møbler inkl. e-handel blev der i 2016 omsat for 2,66 mia. Euro. Mere end 80 % af postordrehandlen foregår over nettet. I forhold til året før lå væksten i postordrehandlen noget over gennemsnittet, nemlig på 11 %, hvilket betød en øget markedsandel på +7,9 %.

(kilde: EUWID 30.2017)
PUBLICERET: 05-10-2017 OPDATERET: 05-10-2017