På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Charlottenborg på Kongens Nytorv bliver rammen for fælles udstilling til 3 Days of Design – vil du være med?

Charlottenborgs smukke festsal og stedets store indergård midt på Kongens Nytorv i København bliver rammen for den fælles møbeludstilling til 3 Days of Design i 2019. Træ- og Møbelindustrien arrangerer udstillingen, som alle medlemmer af TMI er velkomne til at deltage i
Gården ved Charlotteborg

Træ- og Møbelindustrien arrangerer en fælles udstilling for møbelvirksomheder, som vil udstille produkter og være en del af eventen 3 Days of Design i 2019. Flotte, gamle lokaler og en stor gård i Charlottenborgs bygninger på Kongens Nytorv bliver rammen for udstillingen. Udstillingsstedet er i hjertet af eventen 3 Days of Design, og lokalerne egner sig både til inden- og udendørsmøbler.

Kurator på udstillingen er Mette Barfod, som flere måske vil kende som den tidligere redaktør og grundlægger af magasinet RUM. Hun og det meste af holdet af tidligere stylister fra RUM vil stå for at udvikle et koncept for samt at kuratere og style den fælles udstilling. Holdet er på vej med et nyt magasin, og tanken er også at få noget spændende ud af samarbejdet med mediet. Ambitionen er at skabe årets bedste udstilling!

3 Days of Design

3 Days of Design afholdes den 23., 24. og 25. maj 2019. Det er en årlig designbegivenhed, hvor mere end 100 danske designfirmaer åbner deres showrooms eller butikker, udstiller, lancerer nye produkter eller holder arrangementer i København. Begivenheden tiltrækker forhandlere, designentusiaster, indkøbere, arkitekter og journalister fra hele verden. 

Du får bl.a. mulighed for at markedsføre din virksomhed og dine produkter til en bred vifte af internationale indkøbere, journalister og designinteresserede kunder. Du får lejlighed til at tale med dine kunder, fortælle om dit håndværk eller fx vise et helt nyt produkt. Og en chance for at invitere dine forretningsforbindelser til at besøge den moderne og trendy event – og til at møde dig og dine produkter i en anderledes kontekst.

10 møbelvirksomheder deltog i 2018 i en fælles udstilling til 3daysofdesign i samarbejde med Træ- og Møbelindustrien.
Se film fra udstillingen her

Det får du: 

Deltagelse i den fælles udstilling er gratis for medlemmer af Træ- og Møbelindustrien.

  • Et udstillingssted (festsalen + audiensgemak + indergården på Charlottenborg på Kongens Nytorv)
  • En ekstern kurator på udstillingen (Mette Barfod + hold af stylister)
  • Talk/event ifm. udstillingen
  • Markedsføring af udstillingen 
  • Besøg af arkitekter og presse (ture arrangeret af 3 Days of Design)

Hvad kræver det af dig?

  • Hver deltagende virksomhed skal tilmelde sig eventen 3 Days of Design. Prisen for deltagelse i eventen er afhængig af virksomhedens størrelse og skal aftales med sekretariatet for 3 Days of Design. Prisen ligger på hhv. 7.500 kr., 15.000 kr. og 37.000 kr. (Prisen inkluderer bl.a. deltagelse i eventen, en omfattende kommunikationspakke (katalog, website, sociale medier), gæsters ubegrænset adgang til transport med båd og bus til udvalgte stoppesteder under eventen, koordinering og markedsføring af events). Bliv klogere på 3daysofdesign her
  • Udstillingsmøbler til udstillingen
  • Transport af møbler til og fra udstillingen
  • Forsikring af de udstillede møbler
  • Medarbejdertimer til idéudvikling, koordinering og tilstedeværelse på selve udstillingen
  • Markedsføring af udstillingen/jeres tilstedeværelse via egne kanaler

Vil du være med?

Kontakt os hurtigst muligt. Har du spørgsmål eller vil vide mere om detaljerne, så tøv ikke med at kontakte os. Tilmeldingsfristen er 14. januar 2019.

Vi holder et idéudviklingsmøde, hvor gruppen af deltagende virksomheder og kuratorholdet mødes tirsdag 8. januar 2019 i København.

Er du allerede tilmeldt eventen – fx med eget showroom – kan du alligevel godt være med i den fælles udstilling. Tag fat i os.
Udstillingen er støttet af TUUF, Træets Uddannelses- og Udviklingsfond.

Kontakt
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3776
Mobil: +45 3091 9269
E-mail: diridi.dk
Kontakt image
Sekretær
Tlf: +45 3377 3405
E-mail: handdi.dk
PUBLICERET: 04-12-2018 OPDATERET: 04-12-2018