På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

”Vi kan altid blive bedre til at komme endnu tættere på kunderne”

Møbelvirksomheden Oxdenmarq fik konkrete ideer og nye anskuelser med hjem fra en skræddersyet workshop om kundefokus. Den gratis og individuelle workshop er et medlemstilbud for alle TMI-medlemmer. Læs her, hvad Jonas Vigger Hansen, ansvarlig for markedsføring hos Oxdenmarq fik ud af workshoppen
Hvad fik jer til at tage i mod tilbuddet om at arbejde med kundefokus?

”Det lød som en rigtig spændende workshop, og vi vil – som de fleste andre – altid gerne blive lidt bedre. Henrik Gabriel (som står for workshoppen) er en meget faglig person, og vi tænkte, at han kunne bidrage med mange gode input. Sparring udefra har altid en kæmpe værdi,” siger Jonas Vigger Hansen, ansvarlig for markedsføring hos Oxdenmarq.

Hvad blev I klogere på i forhold til jeres kunders oplevelser hos jer?

”Vi fik mange gode input og blev særligt opmærksomme på den måde, vi anskuer tingene. En af vores styrker er eksempelvis, at vi er meget stærke på produktionen. Vi er dobbelt gazellevirksomhed, fordi vi i høj grad forstår at lytte til markedet og er gode til at sammentænke markedsbehov med vores egen produktion. Men vi har måske også en tendens til at fokusere på produktionen og kan altid blive bedre til at komme endnu tættere på kunderne og deres ønsker.”

I fik et arbejdsdokument med jer fra workshoppen – hvad var der i det?

”Det var en rigtig god idé med den powerpoint, som vi tog med os fra mødet. Det hele blev styret meget professionelt af Henrik Gabriel, som havde forberedt det to-timers møde, og undervejs skrev pointer og ideer ind i dokumentet. Det foregik på et ret højt plan, så det har været et godt værktøj for os bagefter at kunne gå tilbage og bruge det som referat. Og som et arbejdsdokument fremover.”

Hvad har I efterfølgende kunnet bruge fra workshoppen?

”Vi gik derfra meget inspirerede og motiverede. Det var helt klart et boost af energi. Vi har konkrete ideer i arbejdsdokumentet, som kan føres ud i livet, og så har det pillet ved vores tankegang og vores fokus. Så hvis man er på udkig efter input, så er der masser af faglig inspiration at hente her.”
Vil du også have mere fokus på kunderne?

Kundefokus er vigtigt for din virksomheds succes!

Har du lyst til også at arbejde med kundefokus i din virksomhed? Du har mulighed for at få en helt individuel workshop om kundefokus målrettet din virksomhed i selskab med Henrik Gabriel, arkitekt maa. Workshoppen er udviklet i samarbejde mellem TMI og TUUF. Den er gratis for TMI-medlemmer.

Skrevet af
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3776
Mobil: +45 3091 9269
E-mail: diridi.dk
PUBLICERET: 08-02-2018 OPDATERET: 08-02-2018